Roskilde Golf Klub kan nu med stolthed meddele, at to af vores egne spillere skal repræsentere Danmark på landsholdet i 2026-sæsonen.
I forvejen har klubben Mads Viemose Larsen, som tidligere på året var med til at sikre en flot sølvmedalje ved hold-EM for herrer. Nu får han selskab af Noah Westh-Buske, der netop er blevet udtaget til Ungdomslandsholdet hos Dansk Golf Union.
Noah er som den eneste spiller i sin årgang udtaget til Drengetruppen, som næste år reduceres fra 11 til 8 spillere. Det vidner om en stærk udvikling og et stort potentiale.
Dansk Golf Union har udtaget i alt 39 spillere til de danske landshold, der i 2026 skal repræsentere Danmark ved turneringer i både ind- og udland. Målet er fortsat at opnå medaljer ved de europæiske mesterskaber og samtidig give spillerne de bedste forudsætninger for en eventuel professionel karriere.
Vi er enormt stolte af både Mads og Noah, som nu skal bære de rød-hvide farver og repræsentere Roskilde Golf Klub på den internationale scene.



