Roskilde Golf Klub kan med stolthed ønske Oliver Holten og Ditte Kofod Lundberg stort tillykke med deres flotte præstationer ved Super Cup 2025, hvor Distrikt 5 løb med den samlede sejr.
Ditte og Oliver leverede gode præstationer i henholdsvis foursomes og fourball, og de rundede weekenden af med at vinde deres singler – virkelig flot spillet.
Ud over den samlede sejr til Distrikt 5 kunne Ditte fejre en guldmedalje sammen med U25-truppen, mens Oliver og U16-holdet sikrede sig en flot bronzemedalje.
Det er en stærk præstation i et felt med nogle af landets bedste juniorspillere, og vi er enormt stolte af begge to.
Stort tillykke til Oliver, Ditte og hele Distrikt 5.





