Søndag den 5. oktober blev den årlige turnering Personalets Hævn spillet. Det blev en dag fyldt med grin, udfordringer og god stemning på Skjoldungen. Trods de dystre vejrudsigter mødte hele 42 spillere op, klar til at tage kampen op mod personalets påfund.
Vinden drillede en smule, men det var ingenting sammenlignet med de udfordringer, spillerne stod overfor på de ni huller. Som lovet i oplægget bød banen på forhindringer, man normalt ikke støder på i golf, og det var måske meget godt.
Turneringen blev spillet som Texas Scramble, så mange fik mulighed for at spille med nye makkere og opleve golf på en lidt anderledes måde. Det blev en sjov og hyggelig dag, hvor både præcision og humør blev sat på prøve.
Resultater
Hovedturnering
- plads: Steen Rosenlund, Pernille Rosenlund, Elias Underlien, Anne Sophie Jensen
- plads: Tage Johansen, Erik Birgisson Voss, Klavs Munch Koefoed
- plads: Erik Bonnesen, Michael Stefens, Mads Caspersen, Svend Erik Skarsholm
- plads: Jette Pedersen, Henriette Dupont Laursen, Torben Engholm, Jens Krøis
Specialpræmier
Tættest på flaget hul 3: Torben Engholm
Tættest på flaget hul 7: Laila Svendsen
Vinderne på hul 2½
(konkurrencen foregik i laden ved greenkeepergården)
Steen Rosenlund
Klavs Munch Koefoed
Erik Bonnesen
Dagen blev rundet af med varm suppe i Birdie og præmieoverrækkelse.
Tak til alle deltagere for godt humør og en særlig tak til greenkeeperne for at skabe de kreative udfordringer, der gjorde Personalets Hævn 2025 til en sjov og mindeværdig dag.
Se alle de mange billeder herunder.

















































