Status på forslag til finansiering af nye faciliteter

Næste skridt med hensyn til forslag om finansiering af Trackman Range og en del af indspilsområdet

Bestyrelsen er i gang med at udarbejde forskellige modeller for finansiering, hvor majoriteten af deltagerne på den ekstraordinære generalforsamling i juni ønskede en kontingentforhøjelse frem for brugerbetaling ved boldforbrug, undtagen for gæster.

Disse forslag vil blive fremlagt og udsendt i forbindelse med en generalforsamling. Om det bliver endnu en ekstraordinær generalforsamling, eller det bliver i forbindelse med den kommende ordinære generalforsamling, er det endnu for tidligt at sige noget om, men jævnfør nogle af bemærkningerne fra det seneste medlemsmøde i september, så bliver det formentlig efter årsskiftet, hvor vi kender resultatet for 2025 og har et budget for 2026, hvor effekten fra en eventuel investering i Trackman Range og indspilsområde vil fremgå.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Billedet er fra den ekstraordinære generalforsamling d. 25. juni 2025, som blev afholdt i Roskilde Kongrescenter pga. den store tilslutning (198 medlemmer deltog).