Torsdag den 25. september samlede vi ungdommen til årets store afslutning. Efter match på Storeskjold og Skjoldungen ventede der lækker lasagne og is i Restaurant Birdie, hvor over 60 børn, unge og forældre deltog.
Årets Mikro og Årets Junior
Et stort tillykke til Frederikke, som blev kåret til Årets Mikro, og til Ditte, som blev kåret til Årets Junior. Begge leverede flotte præstationer i løbet af sæsonen og er gode forbilleder for deres holdkammerater.
Træning og vinterforberedelse
Protræningen fortsætter helt frem til efterårsferien, og snart vil der være nyt om Sim Golf træning hen over vinteren.
Tak for en god sæson
Fra torsdagsbanetræneren skal der lyde en kæmpe tak for lån af jeres søde børn og unge. Det har været en fornøjelse at følge dem gennem sæsonen. Jeg ser frem til at se jer igen enten på banen i efteråret eller til næste sæson.

















