Mads Viemose Larsen til stor turnering i Holland!

Mads Viemose Larsen deltager denne uge på Hotel Planner Tour i Holland. Turneringen hedder The Dutch Futures.

Mads er med på et wildcard, som han sikrede sig i begyndelsen af sæsonen i en turnering i Portugal. Turneringen var én af fem i en række, der afholdes af EDGE Golf College i vinterperioden. Landsholdet samarbejder med EDGE Golf og sender hvert år mange af Danmarks drenge- og herrespillere afsted for at deltage i disse turneringer.

Mads vandt den stærkest besatte af de fem turneringer og tog samtidig sejren i Order of Merit. Dette gav ham wildcardet til The Dutch Futures, som han nu indløser.

En stor tak til Ølstykke Multipavillon for at sponsorere turen til Holland.
Se mere på: multipavillon.dk