Seniorgolf afviklede kvartalsafslutning med matcher i det skønneste golfvejr på Store Skjold og Skjoldungen, efterfulgt af en meget lækker grillbuffet i Restaurant Birdie. I alt deltog 77 spillere.
Der var præmier til dagens tre bedste hold på Store Skjold samt til vinderen på Skjoldungen.
Vinderne af den gennemgående turnering – bedste 6 af 10 tællende matcher i kvartalet:
-
Damer:
-
Laila Svendsen – 226
-
Dorte Rye Jensen – 214
-
Ellen Skarsholm – 213
-
-
Herrer:
-
Lars Carlsen – 226
-
Christian Kubel – 226
-
Per Ougaard – 215
-
-
Skjoldungen:
-
Birgitte Høyer – 120
-
Seniorgolfs sangskriver, Poul-Erik Edsen-Johansen, havde skrevet morgensange til opstarten på begge baner samt sangen “Golfbolden“, som blev sunget under spisningen.
PEDRO – seniorgolfs tidligere formand, Poul Sarfelt, holdt et indlæg om PEDROs tilblivelse på idé og initiativ af Bjarne Hjort. Pedro-figuren er udført af Jan Hoffmeyer og har “vandret” fra kvartal til kvartal siden 3. kvartal 2016, hvor Poul Sarfelt var den første modtager.
Sidste kvartals modtagere, Eli Vibeke Olsen og Lisbeth Møller, motiverede og videregav PEDRO til Kirsten Østergaard, der var initiativtager og nu er tovholder for seniorgolf på Skjoldungen.
Hans Kristian Olesen, der gennem flere år har været en eminent hovedansvarlig arrangør af 2-3-dages arrangementer, havde valgt at takke af. Han blev takket med vine og stående klapsalver fra deltagerne.
Det nye arrangementsudvalg består herefter af Henning Staffeldt, Grethe Risegaard og Jørgen Andersen. Næste arrangement er i Kalundborg Golfklub torsdag den 19. august, samt et 3-dages-arrangement den 17.-19. maj 2026.
Afslutningsvis blev der orienteret om:
-
At Seniorgolf nu har 141 medlemmer – og igen venteliste til Store Skjold.
-
At den ekstraordinære generalforsamling om realkreditlån og klubbens overvejelser vedrørende udvikling af klubafhængige og -uafhængige medlemmer (Seniorgolf er i høj grad klubafhængig med klub-i-klubben og mange frivillige), resulterede i, at bestyrelsen fik valgt Gordon V. Christensen, og dermed er fuldtallig igen. Der indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling i efteråret.
-
En stor tak til alle, der gør Seniorgolf mulig i Roskilde Golfklub: medlemmer, styregruppe, udvalg og samarbejdspartnere –Restaurant Birdie, Suenson Vin, sekretariatet, PRO og shop samt greenkeeperne.
-
Afslutningsvis også en stor tak til Præsidenterne, der havde valgt et andet sted til afvikling af deres match, hvilket gav Seniorgolf mulighed for en tidligere start.
Seniorgolfen fortsætter med ugentlige matcher hver torsdag.
Med venlig hilsen
Seniorgolf – Ejvind N. Jensen, formand