Midsommermatch med højt humør, fest og en masse præmier!

Der var dømt fest, farver og fantastisk stemning, da hele 114 deltagere i weekenden kastede sig ud i årets mest farverige golfbegivenhed – Midsommermatchen 2025!

Med udklædning i topklasse, grin i lange baner, aftenfest med tapas og musik ad libitum samt et præmieorgie uden sidestykke, blev det en weekend, deltagerne sent vil glemme.

Lørdagen bød på perfekt golfvejr – tørt og delvist solrigt. Søndagen derimod havde lidt mere personlighed. Regnen gjorde sit indtog, og enkelte hold valgte at kaste håndklædet i ringen og springe noget af 2. runde over. Men det stoppede ikke festen!

Det var ikke kun golfkøllerne, der blev svinget med stil – også kostumerne var i særklasse. Hold som Captain Chrash and his Chipping Chin-Chin Crew og Sneaky Finders imponerede så meget, at de løb med præmierne for bedste udklædning, men der var flere hold i fantasifuldt outfit.

Præmier, Præmier og flere Præmier 

Midsommermatchen afvikles som en holdmatch, hvor holdet består af 4 personer. Alle spiller hver deres bold og de 3 bedste scores tæller på det enkelte hul.

Bedst i den disciplin og vindere af henholdsvis A og B rækken blev:

A-rækken:

  1. Mulligan Masters – Noah Alexander Munk, Caspar Raagaard, Oliver Engelbrecht Hansen og Jonathan Engelbrecht Hansen
  2. Team Copa Dope-Clan – William Bredtved Hansen, Mads Emil Boas, Sofus Thor Bach Hansen og Steven Kitchen

B-rækken:

  1. Team Thailand – Henrik Sørensen, Annette Kjærsgaard, Thomas Wichmann Thorsen og Anne Wichmann Thorsen
  2. Larsen/Larsen/Skarsholm/Skarsholm – Frederik Boe Skarsholm, Camilla Boe Skarsholm, Louise Haahr Larsen og Henrik Haahr Larsen 

Flere præmier

Derudover blev der uddelt præmier for:

Tættest på flaget på alle par 3-huller, tættest på stregen på hul 10 og længste drive på hul 18 og som rosinen i pølseenden… hele 31(!) flotte klappepræmier

Efter en lang weekend fyldt med golf, grin og godt samvær kunne matchledelsen tage flaget ned kl. 19 søndag aften, lukke for GolfBox og puste ud.

 

Et stort tak skal lyde til vores sponsorerer til Midsommermatchen

    • Otto Suenson
    • Restaurant Birdie
    • A-R Roskilde
    • Sparekassen Kronjylland
    • Momentum Energy Group
    • Ølstykke Multipavillon
    • Restaurant Jenners Seaside
    • Tømrerfirmaet EH & Søn
    • BDO
    • Egoista
    • Thormann Totalentrepriser
    • Live28 (Bar/Ringstedgade)
    • Vinbar Musicon
    • Prop Vinbar
    • Rådhuskælderen
    • Schrøders Metal
    • Hansen golf (Proshoppen)
    • SimGolf
    • Weber
    • Restaurant Sallies
    • PP Brolægning