Vil du lære at spille golf? Bliv prøvemedlem i 8 uger

Vil du prøve, om golf er noget for dig, og blive en del af et fantastisk sportsligt og socialt fællesskab?

I Roskilde Golf Klub til byder vi et 8 ugers prøvemedlemskab for 1.195 kr.

Prisen inkluderer ugentlig holdtræning , lån af udstyr, gratis bolde på driving range, spil på bane med dygtige mentorer og ikke mindst frit spil på vores 9-hullers bane.

Vi starter med et informationsmøde mandag den 28. april 2025 kl. 18, og selve prøvemedlemskabet starter med en introduktion til træningsforløbet torsdag den 1. maj.

Herefter er der træning en time hver uge.

Undervejs i prøvemedlemskabet bliver der undervist i golfregler og der afholdes en række fælles arrangementer, som gør det nemmere at finde andre ligesindede at spille med.

Du kan melde dig til træning enten mandag, torsdag eller lørdag. Ved tilmelding har du mulighed for at vælge de tidspunkter, der passer dig bedst.

Skriv gerne flere tidspunkter på, da der samlet kun er 50 pladser – fordelt på fem træningshold.

Golf er en sport for alle aldre., men dette tilbud henvender sig specielt til unge over 18 eller voksne.

Er man under 18 år anbefaler vi, at man møder op til vores ungdomstræning mandag eller onsdag kl. 16-18..

Her kan du tilmelde dig prøvemedlemskabet forår 2025, Her finder du også mere information og vores velkomstfolder.