Damedagsaften og modeshow april 2025
Damedagen og Proshoppen afholdt tirsdag d. 1. april et fællesarrangement. Der deltog 87 damer, hvor af ni var nye damedagsmedlemmer, som gerne vil spille med 9. hullers-holdet ved 17-tiden.
Aftenen startede med en sandwich fra Birdie. Efter spisningen gennemgik Birte og Helle, Damedagens aktiviteter i den nye sæson, herunder tilmelding til Damedagen og turneringen, udfyldelse af scorekort mm. (Diasshow vil blive fremsendt på mail til alle damedags tilmeldte til sæson 2025)
Lise fra Prøvemedlems-udvalget fortalte, at de godt kunne bruge lidt flere mentorer. Prøvemedlemsdag er tirsdag aften. Det kræver ikke, at man er super god til golf, men man skal vejlede i, hvordan man gebærder sig på banen m.m.
Damedagen var vært ved en kop kaffe og kage.
Vores Pro par Martin og Ditte præsenterede medarbejderne i Proshoppen, der i år er udvidet med PGA-pro Christian Graae, som har 18 års erfaring. Desuden fortsætter Viktor, som elev på andet år. Martin gjorde opmærksom på alle de træningstilbud, som de tilbyder. Alle træningstilbuddene bookes på hjemmesiden.
Atter i år havde pro-shoppen i samarbejde med Charlotte fra Daily Sport arrangeret et flot modeshow med visning fra den nye forårskollektion. De havde allieret sig med dygtige modeller (Ayo, Tina D, Birte, Ditte, Martin, Magnus (Ditte og Martins søn) Christian og Viktor), som fremviste tøj og sko på en humoristisk måde. De vil helt sikkert få genvalg næste år. Under modeshowet blev der udtrukket fine præmier, som Daily Sport og shoppen havde sponsoreret.
Aftenen sluttede af med, at damerne kunne købe tøj, sko mm. i shoppen til nedsat pris.
Dameudvalget og pro-shoppen takker for opbakningen og for den gode stemning til arrangementet.
Dameudvalget