Nicklas Wæde – Klubbens nye kommunikationsmedarbejder

Hej! Jeg hedder Nicklas Lykke Wæde, er 26 år og ny informationsmedarbejder i Roskilde Golfklub ⛳️

Jeg er født og opvokset her i Roskilde og læser til daglig kommunikation på RUC.

Jeg har selv spillet golf i lidt under 2 år – og det er jeg blevet meget begejstret for!

Derfor ser jeg nu frem til at kombinere min interesse for golf og kommunikation i rollen her i klubben.

Mine primære ansvarsområder bliver at skrive nyhedsbreve, lave artikler til hjemmesiden, formidle nyt fra udvalgene samt skabe lidt mere liv på de sociale medier.

Jeg ser frem til at dele de gode historier og være med til at styrke klubben og fællesskabet på sociale medier – både for jer, der har spillet i årevis, og jer, der lige er startet.

Har du en god historie eller en god idé, som du synes fortjener at blive delt, så tøv endelig ikke med at tage fat i mig!