Optimisterne byder velkommen til 2025

Optimisterne er klar til at tage fat på den nye sæson, og inviterer alle interesserede til at deltage i spil og socialt samvær.

Første spilledag er mandag d. 7. april.

Vi er en klub i klubben for damer, som gør meget ud af det sociale, derfor mødes vi også og trækker lod om spillemakker før hver spillerunde. Efter runden mødes vi i restauranten til mad eller kaffe, og ikke mindst en hyggelig sludder.

Optimisterne spiller på Store Skjold hver mandag formiddag fra kl. 10:00 og på Skjoldungen fra kl. 12.30, så det passer med at vi kan samles efter vores runder.

Alle Flex– og fuldtidsmedlemmer er velkommen, og der er ingen øvre grænse for hcp.

Vi har nogle udekampe i løbet af sæsonen, der kommer nærmere oplysninger om hver af dem.

Ligeledes har vi en 3 dages tur til Sverige, hvor vi bor i huse ved siden af golfbanen. Her bliver der også trukket lod om spillemakkere., og om aftenen hygger vi alle i et af husene.