Arrangørerne bag den store internationale golfturnering, Danish Golf Championship i august 2025, søger frivillige hjælpere og har bl.a. derfor henvendt sig til Roskilde Golf Klub.
Turneringen, der i mange år blev afviklet i Himmerland, og senest hos Lübker Golf på Djursland, har altid haft mange frivillige. I 2025 er turneringen flyttet til Sjælland.
Arrangørerne skriver:
“Måske har netop du lyst til at være en del af vores supporter (frivillige) team og opleve de professionelle danske og udenlandske golfspillere tæt på.
Har du lyst og tid kan du nu søge ved at trykke på LINKET nedenfor.
Vi har flere forskellige opgaver vi mangler hjælp til, især:
- Salg af mad og drikke
- P-vagt på parkeringen
- Teamet “Genbrug & Affald” i teltbyen
Kan man tage min. tre vagter i et at disse områder får man bl.a. et armbånd, der er gældende hele turneringsugen.
Der er også andre opgaver, tjek derfor linket for mere info, datoer og se de forskellige beskrivelser af opgaverne.”
LINK til søgning som supporter (frivillig) – https://tilmeld.events/hersoegerduomatblivesupportertildanishgolf2025.