95 medlemmer har doneret mindst 200 kroner til Kræftens Bekæmpelse – og er dermed med til at støtte to gode formål. Udover kræftstøtten giver donationen mulighed for, at Roskilde Golf Klub kan modtage penge fra en statslig pulje, der støtter velgørende foreninger.
Kravet er imidlertid, at mindst 100 medlemmer donerer mindst 200 kr. Der mangler med andre ord støtte fra mindst fem medlemmer for at klubben er berettiget til støtte.
Klubbens frist for indberetning er 31. december 2024 – sekretariatet håber dog, at de sidste indbetalinger løber ind inden juleferien – gerne senest torsdag den 19. december.
Sådan støtter du:
- Overfør mindst 200 kr. til mobile pay nr. 69944 – skriv ”Donation” i meddelelsesfeltet