Behov for 100 bidrag – send 200 kr. til kræft – frist 21/10 2024

For fjerde år i træk kan klubbens medlemmer være med til at støtte både Kræftens Bekæmpelse og Roskilde Golf Klub på én gang.

I alt skal mindst 100 medlemmer senest den 21. oktober 2024 hver have doneret mindst 200 kr. for at Roskilde Golf Klub er berettet til at få del af en landsdækkende pulje, der er afsat til momsrefusion til foreninger og organisationer, hvis medlemmer donerer penge til velgørende formål. Roskilde Golf Klub har valgt Kræftens Bekæmpelse som modtager.

De seneste år er der hvert år blevet indsamlet mere end 30.000 kr. (i 2023 endda 40.000 kr.) og håbet er mindst det samme beløb i 2024.

Samtidig med bidraget til Kræftens Bekæmpelse kommer klubben med i den gruppe af foreninger, der får del af en central pulje af penge. For klubben kan det komme til at dreje sig om flere hundrede tusinde kroner, som fx kan komme til at gå til det store projekt omkring tilvejebringelse af mere vand og nyt indspilsområde.

Kravet er imidlertid, at mindst 100 personer donerer mindst 200 kr. hver til Kræftens Bekæmpelse via klubbens Mobile Pay.

Alle de indkomne penge fører klubben ubeskåret videre til Kræftens Bekæmpelse.

Det vides ikke, hvor mange andre foreninger, der søger penge fra momsrefusionspuljen, men der er typisk mange forskellige typer idrætsforeninger, der søger – herunder en del golfklubber.

Husk:

  • Overfør mindst 200 kr. til mobile pay nr. 69944 inden 21. oktober 2024 – skriv ”Donation” i meddelelsesfeltet

Som medlem kan du trække din gave til Kræftens Bekæmpelse fra på din selvangivelse næste gang. Hvis du ønsker det, vil det efter 21. oktober 2024 blive muligt at blive registreret i sekretariatet, så donationen kan blive indberettet til Skat. Ønsker du det, skal du efter 21. oktober og efter du har doneret dit bidrag, ringe til sekretariatet eller henvende dig personligt, så bliver dit cpr-nummer noteret til brug for Skat.