En tirsdags-hilsen fra klubhusets venner

Tak for opbakningen til “Klubhusets venner” fra mange medlemmer. Når vi (Klubhusets venner) går rundt om klubhuset og parkeringspladsen og ordner områderne, bliver vi mødt med mange forskellige kommentarer.

Det er spændende og nogle gange påfaldende så forskellige kommentarer vi får. Den mandlige del af medlemmer kommer med kommentarer som “ husk nu at komme ind i krogene”, “ “holder I allerede pause” eller “ det er rart at se nogen bestille noget”.

Damernes kommentarer er “ hvor bliver det pænt”, “det ser vel nok godt ud” eller “det er godt, at der er nogen, som vil holde arealerne rene”.

Jeg er sikker på at alle mener det i god mening, men det fortæller måske også noget om forskellen på x og y kromosomer.

Til slut tak for de mange kommentarer, men jeg tror nok vi vil fastholde at rengøre arealerne om tirsdagen (damedag)

Venlig golfhilsen

Jan B. Kristiansen ( medlem af husets venner)