2023-tilbud til herrespillere om onsdagen – tilmeld dig før 10/3

Vil du være med i Herredagen 2023, så kan du tilmelde dig rettidigt indtil 10. marts, hvorefter Herredagsudvalget går i gang med at planlægge sæsonens forskellige rækker.

Rigtig mange har allerede tilmeldt sig Herredagen 2023. Pr. 20 februar er det 178, men i forhold til sidste år er der plads til flere.

Enkelte har haft udfordringer med at finde tilmeldingen – derfor er der i bunden af denne nyhed nogle skærmfotos, der beskriver, hvordan det foregår.

Kort fortalt logger du dig på GolfBox, klikker på menuen “Klubturneringer” og under januar ligger på “Herredagen 2023”, som er den du klikker på, når du skal tilmelde dig. Det er også her, der samtidig opkræves de 200 kr., som det koster at være med i Herredagen 2023.