Herredagsspillere – nye som gamle – skal melde sig til 2023

Vil du være med på Herredagen i 2023, så er det ved at være tid til at tilmelde sig. Styregruppen, der i år består af Bjørn Pedersen, Finn C. Nielsen, Ulf Carlsen og Niels Træden. Ole K. Sørensen er til gengæld stoppet.

Tilmelding til Herredagen foregår via GolfBox. Log in og klik på “Klubturneringer”, så fremgår Herredagen 2023 i kalenderen for januar. Her skal du tilmelde dig og betale de 200 kr., det koster at være med.

Herredagen spiller hver onsdag fra april til september. Spillerne booker selv tid og indberetter efter hver onsdag deres score. Der er konkurrencer om at blive dagens vinder, forårets og sommerens vinder, være tættest på flaget og alle spilleres bedste resultat på hvert eneste hul bliver også registreret, så man man finde de bedste runder sammenlagt.

Der bliver konkurreret i flere forskellige rækker, så der er plads til alle uanset lavt eller lidt højere handicap.

Du kan komme med i Herredagen, hvis du er over 18 år og har et golfhandicap på 36 eller under. Nuværende herredagsspillere, der er kommet over handicap 36, kan dog stadig være med.

Bemærk, at både nye og gamle medlemmer skal melde sig til Herredagen 2023.

Herredagsspillerne har på forhånd nogle tider om onsdagen, som de har fortrinsret til at booke, inden tiderne bliver åbnet op for øvrige medlemmer. Disse tider bliver fastlagt for sæsonen lidt senere, men der er tider både morgen, formiddag, tidlig og sen eftermiddag. Det er som nævnt op til hver enkelt spiller at booke selv. Ofte er der faste grupper, der spiller sammen, men der er også åbne konstellationer, hvor nye er velkomne. Herredagen hjælper gerne med det, når vi kommer tættere på sæsonstart i april.

Herredagen holder to store sæsonafslutningsarrangementer. I år er det onsdag den 21. juni og onsdag den 27. september.