Tak fra Anders efter reception – med hilsen fra Thailand

Tak for fremmøde og afskedsgaver til min reception.

Tusind tak til jer alle fordi I har bidraget til, at jeg har haft en fantastisk tid i Roskilde Golf Klub.

Det har været en fornøjelse at lære jer alle at kende. Nu skal jeg til at spille lidt mere golf, så vi ses på banen og i det ny klubhus, når det er færdigt.

Tak til alle jer der kom til receptionen i fredags, og tak for de mange gode sager. Meget overvældende.

Receptionen gik jo lidt anderledes end jeg havde forestillet mig, da jeg blev meget berørt af “fætterfolkets” fremmøde på vegne af familien i Thailand. Derfor fortalte jeg den grumme historie – og derfor skal denne “happy ending” med.

For to uger siden “druknede” min svigersøn i Thailand. Min datter fik ham op på stranden og delvist genoplivet. Under manuel respiration blev familien transporteret tre timer til et hospital, hvor Bue (svigersønnen) blev lagt i respirator.

Samtidigt rejste min kone til Thailand for at hjælpe med børn etc. Syv dage senere blev Bue taget ud af koma. I dag har min kone så taget dette billede af den lille familie. På fredag kommer de alle hjem. Det ser ikke ud til, at Bue får mén. Et stort mirakel. De danske læger har svært ved at forstå, at han overlevede.

Tak, fordi jeg fik lov til at være manager i Roskilde Golf Klub og lærte jer alle at kende.

Mange hilsener
Anders

Læs mere: