Vinterbanen åbner fredag den 25. november 2022

De to normale baner, Store Skjold og Skjoldungen, er nu lukket for vinteren. Det skete efter det snefald med efterfølgende tø og udsigten til regn i den kommende tid.

I stedet bliver der åbnet op for vinterbanen – en specialopsat 18-hullers bane, der er placeret på kryds og tværs af de normale baner. Banen åbner fredag den 25. november 2022.

Der er lavet en særlig side, der beskriver de enkelte huller på vinterbanen. Her kan du også printe et scorekort hjemmefra, men der ligger også scorekort ved skærmene i klubhuset.

Du skal som altid bestille din tid på GolfBox – og på dagen bekræfte din tid enten i klubhuset eller via GolfBox app’en. Du skal dog ikke skrive scorekort ud, men i stedet tage et af de fortrykte, der ligger i klubhuset. Normalt vil et udskrevet scorekort passe præcist til dig med tildelte slag, men da man ikke man blive handicapreguleret på vinterbanen, er printeren derfor sat ud af funktion.

Der er dog lavet en konverteringstabel, så du kan se hvor mange tildelte slag, du har i forhold til dit handicap, men det er altså kun til “for-sjov”-runder.

“Som tidligere nævnt har vi lavet et par ændringer af vinterbanen på de første huller. Fx er første udslag nu over til en green, der ligger på fairway på Store Skjolds hul 1. Samtidig har vi i løbet af året produceret syv særlige udslagssteder med måtte oven på en trækonstruktion. De bliver placeret de steder på vinterbanen, hvor der er mest brug for et ekstra stabilt udslagssted. Alle øvrige steder er der lagt måtter, men det er også tilladt at slå fra området ved siden af. Der er placeret teestedsklodser, der viser, hvor udslag skal foregå fra,” fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Alle medlemmer kan spille på vinterbanen. Det gælder også senior flex og par 3 medlemmer. Alle har for vinteren fået rettighed til at booke tid på Store Skjold, som i GolfBox fungerer som vores vinterbane, uden at skulle betale. Greenfee flexmedlemmer, der normalt betaler halv greenfee både når de spiller på Store Skjold og Skjoldungen, betaler også halv greenfee for vinterbanen. Vinterbanegreenfee er 200 kr., så greenfee flex skal altså betale 100 kr. Det foregår som normalt ved betalingsskærmen i klubhuset.

Læs mere: