Ny adgangsvej til proshoppen – se åbningstiderne

Proshoppen bliver også påvirket af klubhusombygningen, som nu er i fuld gang. Men shoppen lukker først helt omkring 1. december og åbner så igen, så snart ombygningsprojektet er færdigt – formentlig omkring 1. marts 2023.

Adgangsvejen til proshoppen er dog ændret allerede nu – ligesom den er ændret for alle besøgende til klubhus og baner. Alle skal gå langs drivingrange og på den måde bag om klubhuset, men det er stadig muligt at komme ind til proshoppen via deres normale indgangsdør. Man skal blot gå en lille omvej ude fra parkeringspladserne.

Åbningstiderne fra mandag den 19. september 2022 er:

  • Man-torsdag kl. 10-17
  • Fredag kl. 10-16 – fra 30. september dog lukket hver fredag
  • Lørdag kl. 10-16
  • Søndag lukket – dog åbent søndag den 9. oktober i forbindelse med Carlsberg Cross Country matchen

I uge 43 inkl. lørdag i uge 42 vil vi også være lukket, fordi protrænerne i den uge tager på en træningstur til Rom med en gruppe medlemmer.

Har du interesse i at komme med på en lignende træningstur, så er der bl.a. en tur til Algarve i foråret.

Proshoppen har også arrangeret en fittingdag med producenten Mizuno. Det foregår onsdag den 5. oktober 2022, hvor du kan prøve udstyr og bestille det hjem tilpasset specielt til dig. Der er stadig enkelte tider tilbage – kontakt proshoppen for at bestille tid.

Læs mere: