Kronjyde-bank er ny i Roskilde og ny golf-sponsor

Roskilde Golf Klub har fået en ny sponsor. Det er Sparekassen Kronjylland, der også er nye i Roskilde. I 2022 er sparekassen flyttet ind i nye lokaler på Ringstedvej 18.

“I Sparekassen Kronjylland er vi meget stolte over, at vi for 3. år i træk har de mest tilfredse kunder. Vi håber at komme i dialog med mange golfspillere i Roskilde Golf Klub og glæder os til at holde nogle spændende kundemøder. Kig endelig ind i vores nye afdeling – vi har altid kaffe på kanden,” fortæller afdelingsdirektør Johnni Kristiansen, der står til højre på billedet sammen med Nicolai Karhof, der er ny formand for klubbens sponsorudvalg.

Nicolai har afløst Stig Nelkop på posten.

Sparekassen Kronjylland er synlig i klubben på flere platforme – både på hjemmesiden, på vores infoskærme, på sponsortavlen foran klubhuset og på teestederne på hul 14.

Her kan du se siden med alle klubbens sponsorer. Når du klikker på sponsorens logo kommer du til sponsorens hjemmeside.