Påskeåbent på banen – næsten fuld åben

Så er foråret i sigte og 18-hullers banen – Store Skjold – åbner nu næsten for fuld styrke.

Hul 10 og 11 er klar til spil – det vil sige 18 normale huller. Enkelte teesteder er fra måtte og der må stadig lægges op inden for en køllelængde , når bolden ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere.

Det er også tilladt at køre med buggier og andre motoriserede køretøjer.

Indspilsområdet er fuldt åbent, det samme gælder puttinggreen. På drivingrange bliver der samlet bolde i fuldt omfang af boldsamlerudvalget.

Vi skal stadig spille til gult flag, hvis det er rimfrost – det kan ske om morgenen. Husk i øvrigt uanset tidspunkt på dagen at rette nedslagsmærker op på greens.

Onsdag den 13. april vurderer greenkeeperne, om det forkortede teested på hul 8 kan flyttes tilbage omkring de normale teesteder. Der har været meget vådt i dette område længe. Hvis det midlertidige teested bliver, hvor det er nu, kan der ikke handicapreguleres på banen. Der kommer en opdateret melding onsdag. Følg med under “Banen i denne uge” øverst til venstre på hjemmesiden.

Opdateret 13. april: Der skal spilles fra det midlertidige teested på hul 8 i hele påsken. Arealet omkring åen og de normale teesteder er meget bløde – måske fordi der er noget galt med dræningen. Greenkeeperne er på sagen. Der kan derfor ikke handicapreguleres for en runde, da hul 8 dermed er væsentlig kortere end normalt.

Alle spillere på Herredagen skal onsdag spille fra det midlertidige teested på hul 8, så der er lige forhold for alle.

Opdateret 13. april: Det er kun det midlertidige teested på hul 8 at spille fra, så det gælder altså alle spillere, ikke kun herredagen.