Banerne åbner igen tirs 5. april – med restriktioner lidt endnu

Efter snefald og efterfølgende tø åbner både par 3 og 18-hullers banen igen fra tirsdag den 5. april 2022.

Det bliver dog en åbning med regn og blæst – vejrudsigten ser lidt kedelig ud her de første dage.

Af samme årsag bliver banen åbnet med nogle af de restriktioner, vi allerede kender.

  • Hul 10 og 11 er lukkede
  • Vi spiller fra midlertidige teesteder
  • Vi spiller til gule flag, hvis det er rimfrost
  • Puttinggreen er lukket
  • Det er ikke tilladt at køre i buggies og andre motoriserede køretøjer

“Jeg har dog et klart mål om, at vi åbner både hul 10 og 11 samt kørsel med buggier og åbner puttinggreen inden påske – vi skal bare lige have vejret med os,” fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.