Roskildes to baner er Store Skjold og Skjoldungen

Skal vi tage en runde på Skjoldungen på fredag eller har vi tid til en tur på Store Skjold?

Det er en ordveksling, der snart kan blive almindelig blandt golfmakkere i Roskilde Golf Klub. Store Skjold og Skjoldungen er nemlig valgt som de fremtidige navne til vores 18-hullers og nye 9-hullers bane.

Konkurrencen blev sat i gang i efteråret og der kom rigtig mange gode forslag. Se dem længere nede.

Vinderforslaget kom fra Karsten Gynther fra Vindinge, medlem siden 2010.

Han var tirsdag morgen den 22. marts tilsagt i klubhuset – uden helt at vide, hvad han skulle, men mon ikke han havde regnet ud, at det havde noget med navnekonkurrencen at gøre. Glad blev han i hvert fald, da Mette Jessen fra baneudvalget og bestyrelsen fortalte ham, at det var hans forslag, baneudvalget havde kåret som det bedste og som derfor bliver navnene på Roskildes to baner.

”Vi satte konkurrencen i gang i forbindelse med bygningen af den nye 9-huls bane, som vi jo meget gerne vil have bliver en integreret del af klubben og det kan navnet være med til. Det lever Karstens forslag fuldt ud op til. Det er et lokalt baseret navn, og med ordet ”ungen” er det helt tydeligt, hvad der er den store og den lille bane. Det er meget elegant,” forklarede Mette Jessen.

Netop det havde Karsten lagt vægt på, da han fandt på navnet:

”Med Store Skjold og Skjoldungen signalerer vi, at vi er en del af Nationalpark Skjoldungernes land, at den nye bane er en ”rigtig” bane, at der er en form for familieforhold mellem de to og at navnene fortæller størrelsesforholdet mellem dem,” siger Karsten om hans idéfase.

Han glæder sig til, at navnene bliver en del af den almindelige kultur i klubben og at medlemmernes begynder at bruge navnene. Sekretariatet arbejder fx på at få navnene til at fremgå i GolfBox og navnene skal også fremgå af skiltene på banen.

Karsten Gynther modtager et gavekort på 1000 kr. til Proshoppen i vinderpræmie.

Herunder kan du se alle forslagene, der indkom til konkurrencen:

  • Gedebæk og Udsigten
  • Solopgangen og Solnedgangen
  • Skyttemarken og Kongemarken
  • Mosen og Højen
  • Hørhusbanen og Margrethebanen
  • Albatros og Birdie
  • ROGK National Park Skjoldungerne main course og ROGK National Park Skjoldungerne small course
  • ROGK Skjoldungerne – 18 huller og ROGK Skjoldungerne – 9 huller
  • 18-hullers DGU og 9-hullers DGU
  • Gedebæksbanen/Gedevadsbanen og Dømmeshøjbanen
  • Rørmosebanen og Kongemarksbanen
  • Boseupbanen og Kongemarken
  • Boserupbanen og Margrethehåbbanen
  • Kongemarken 18 huls banen og Margrethehåb 9 huls banen
  • Boserup og Skjoldungen
  • Boserup og Kongemarken
  • Roskilde og Svogerslev
  • Nordbanen og Sydbanen
  • De 18 og De 9
  • Roskilde Golf Klub Kongemarken og Skjoldungesløjfen
  • Groa (vikingenavn, betyder voksen) og Vigdis (betyder lillesøster)
  • Den lange og Den korte
  • Boserup banen og Studemarken eller Studemark banen
  • Kongerunden og Dronningestien
  • Kongebanen og Dronningebanen
  • Kongebanen og Prinsen
  • Roar banen og Helge banen
  • Helgebanen og Roarbanen
  • Asgård og Udgård
  • Skjoldungerbanen og Vingårdbanen
  • Boserup Course og Margrethe Course
  • Boserup-banen og Skjoldunge-banen
  • Skjolden og Skjoldungen
  • Gedebæk og Kongemarken
  • Å-banen og Udsigten
  • Gedvadsbanen / Kongemarksbanen og Skjoldungebanen

Navneskiftet kommer til at træde i kraft, når den nye 9-huls bane åbner. Datoen kender vi ikke endnu – det afhænger af vejret. Forhåbentlig bliver det midt på året.

På billedet står Mette Jessen og Karsten Gynther med navnene på ved hul 2 på Store Skjold og med Skjoldungen i baggrunden.