Cille er klar til at lære fra sig i slutningen af marts

Så kom dagen, hvor trænerstaben i proshoppen blev suppleret med en ny medarbejder, 36-årige Cille Lund.

Hende kan du fremover møde i shoppen og ikke mindst på drivingrange og træningsområdet, hvor hun vil få masser at se til – sammen med Lasse og Emil.

”Her i marts har vi to uger med en tur til Portugal med i alt 55 medlemmer, og når vi kommer hjem derfra, er vi klar til at begynde undervisningen. Som de tidligere år bliver der både mulighed for enkelt- og holdundervisning, og som noget nyt kommer der også forskellige temaundervisningsdage, som vi vil annoncere senere. Desuden ved vi fra tidligere, at mange kvinder gerne vil trænes af en kvinde, og det er jo nu en mulighed med Cille,” fortæller protræner Lasse Frølich.

Cille selv glæder sig til at komme i gang. Hun har tidligere trænet i Køge og Mølleåen – og er i sin tid udlært i Holbæk. Hun bor i Sorø, hvor hun også er startet med at spille golf. Cille har specielt haft meget med børn og unge at gøre, men kan træne alle.

Selv om trænerne er på tur 12.-26. marts, er proshoppen åben – Tina Janne Thorsø, som af og til er hjælper i shoppen, kommer og står for salg af tøj, sko, bolde og andre golfremedier.

Årets træning starter tirsdag den 29. marts – medmindre vejret er helt tosset.

Her kan du se proshoppens side med information om åbningstider – og link til proshoppens bookingsystem.