Se klubbens historie 2021 – varmer op til 50 år i 2023

Roskilde Golf Klub er stiftet i 1973 og det betyder, at der er 50 års jubilæum i 2023. Klubbens bestyrelse ønsker, at dette bliver markeret på forskellig vis – det vil blive planlagt i løbet af i år. En af tingene er dog allerede fastlagt, nemlig udgivelsen af et jubilæumsmagasin, som der skal arbejdes med i løbet af 2022.

Klubbens historie bliver hvert år skrevet og sat ind på hjemmesiden, så vi har et overblik over alle årene. Igen i 2021 er det Henning Jensen, der er forfatter.

Her på siden kan du se det nyeste kapitel fra 2021 – og også kigge nærmere på alle de øvrige år i klubbens historie.

Webmaster Henrik Overgaard Pedersen kommer til at stå i spidsen for udgivelsen af jubilæumsmagasinet sammen med et redaktionsudvalg, der skal nedsættes. Har du noget at bidrage med, så tag gerne kontakt til Henrik. 

Billedet er fra generalforsamlingen 2021 – en speciel aften, da den på grund af corona blev afviklet virtuelt. Det er formand Kim Møller Behrend i forgrunden og dirigent Rune Tarnø bagest.

Læs mere: