Optimistisk pynt i klubhuset – damer holdt juleafslutning

Optimisterne har holdt deres årlige julefrokost. Formand Lisbeth Møller opsummerede årets gang, der som alle husker blev lidt anderledes end det plejer, men alligevel med en masse gode oplevelser.

Daglig leder, Anders Schnack, fik fem minutter, hvor vi fik mulighed for at stille spørgsmål til det nye tiltag, hvor Optimisterne fremover skal være en del af damedagen.

Herefter blev der lavet julepynt. Som det kan ses på fotos er koncentrationen meget stor, og der blev fabrikeret en del.

Vi fik serveret en af Restaurant Birdies lækre platter med efterfølgende risalamande. Der var seks mandelgaver og de blev alle fundet. Ud over Optimisternes medbragte havde Peter sponsoreret to brune poser med stort indhold (se foto).

Vi sluttede af med kaffe og pakkeleg , og det blev en meget hyggelig afslutning på året med god mad, god stemning og forventning om en god 2022 golfsæson.

Her kan du se Optimisternes side.

Lisbeth Lyder Jacobsen