Første borestik er taget til udvidelse af klubhuset

Vicevært Ulrik Wesselhoff og daglig leder, Anders Schnack, har taget det første “spadestik” til ombygningen af klubhuset.

Desværre var det svært at få en spade i gulvet inde i mødelokalet, og de blev derfor nødt til at tage mere egnet værktøj i brug i form af en boremaskine.

Det første ”borede” spadestik er strategisk placeret under fjernsynet i mødelokalet, og der er selvfølgelig en dybere mening med det. De skulle have afsat koten for betonlaget under gulvet, da den skal indgå i projekteringen.