Falk Tag & Facade overtog sponsorernes vandrepokal 2021

Sponsorernes match – en årlig begivenhed, hvor vores sponsorer kæmper om vandrepokalen, “the Jug” – blev afviklet den 1. oktober 2021.

Der stillede 18 hold til start, og der blev virkelig gået til den for at vinde trofæet.

Der var gunstart kl. 9 efter morgenmaden, og der blev spillet i 4-mands hold, hvor tre bedste stableford score talte pr hul.

Kl. 13.30 var alle tilbage til frokost, mens scorerne blev gjort op.

Vinder af holdkonkurrencen med 116 point blev Falk Tag & Facade, som stillede med Freddy Falk, Julie Falk Schollert, Magnus Falkenberg Møller og Mathias Harbison Hansen.

Ud over trofæet vankede der en speciel ekstrapræmie i form af et vinsmagningsarrangement for otte personer – sponseret af Suenson Wine.

Nr. 2 blev Alteq, der stillede med Henrik Ahrens, Menno Maat, René Hungerbühler og Jan Birger Nielsen. De scorede 112 point.

Nr. 3 blev Borum Byggerådgivning med Claus Borum, Michael Herborg Jensen, Kim Brokmann og Henrik Skov. De scorede 111 point.

Nr. 4 blev Gagatek A/S med Nicklas Bindslev Andersen, Nicklas Dahl Jacobsen, Henrik Sørensen og Jesper Hansen. De scorede 109 point.

Egentlig var der kun præmier til hold 1, 2 og 3, men da matchledelsen på grund af en fejl fik udråbt Gagatek som nr. 3 og overrakte dem præmierne, så måtte der jo ageres hurtigt, så de kunne beholde præmierne. Der blev improviseret, og den korrekte 3. plads blev udråbt og modtog præmier. Der var absolut tilfredshed med den resolutte improvisation😊.

Præmie var der også til bedste individuelle HCP score, og den gik til Oscar Bay fra Roskilde Gulventreprise med 40 point.

Tættest på pinden hul 13 var Lasse Vad fra det forsvarende hold, FJ Poulsen Anlægsgartnere. Der var her ekstrapræmie i form af 12 bolde fra Hartvig Consult.

Tættest på pinden herrer hul 17 var Michael Donstrup fra Gadstrup Malerforretning.

Endelig var der længste drive på fairway hul 12. Det stod Thomas Herling fra Carlsberg for.

Carlsberg havde i øvrigt lagt nogle æsker Jacobsen øl til præmierne. Dem fik en del af vinderne glæde af.

Tættest på pinden damer hul 17 var der udsat to præmier til. Imidlertid ramte ingen af de to deltagende damer green i to, så de fik hver især greenfeebilletter til en træningsrunde i Køge😊.

Alt i alt et fint arrangement, hvor vi så flere nye sponsorhold. Vi ser frem til at Falk Tag & Facade bliver udfordret næste år.

Herunder kan du se en masse billeder fra matchen 2021: