Bekræft din tid i klubhus eller på app – mange glemmer det

Når du skal ud og spille på 18-huls banen, så bestiller de fleste tid. Men der er desværre et stigende antal, der på dagen ikke går ind i klubhuset og bekræfter deres tid på touchskærmene.

I forbindelse med corona, hvor vi ikke kunne komme ind i klubhuset, blev bekræftelse af tider suspenderet, men nu er vi tilbage til normal igen.

Derfor er bekræftelse et krav for at gå ud og spille. For uden bekræftelse kan vi ikke se, om spilleren er kommet eller ej, og med den store interesse for at komme ud og spille vil klubben absolut ikke vil have tider, der ikke bliver brugt. Vi er en af de klubber i landet med den højeste belægning på banen – og derfor har bestyrelsen truffet en række beslutninger omkring flow og belægning. En af dem er at holde ekstra øje med, om alle bekræfter deres tid.

Derfor: Gå ind i klubhuset og bekræft din tid, inden du går ud og spiller. Det er også muligt at bekræfte din til på GolfBox app’en.

I den kommende tid vil sekretariatet med jævne mellemrum trække en liste over de spillere, der ikke har bekræftet deres tid – og spillere, der har flere ikke-bekræftede tider, vil få en mail fra klubben.

Så husk at afmelde din tid i så god tid som muligt, hvis du alligevel ikke kan komme – og husk at bekræfte din tid, når du skal ud og spille.

På par 3 banen er der ikke obligatorisk tidsbestilling. Da banen er en pay and pay bane, kan man godt komme og slå ud, hvis der er plads. Imidlertid er det sådan, at de spillere, der har bestilt tid på forhånd, har fortrinsret til at slå ud. Når par 3 banen fra næste år bliver en ny 9-hullers bane, så bliver der tidsbestilling for alle.

Læs mere: