De små spilleres glæde ved spillet – se mikroerne træne

De yngste golfspillere i Roskilde Golf Klub træner på livet løs de fleste onsdage mellem kl. 17 og 18. Drive, slag, indspil, bunker og putting trænes med en livsglæde, der sjældent er set magen til. Det er frivillige, der står for Mikrogolf, da de har en passion for golf og gerne vil give deres glæde ved golf videre til den næste generation.

Mikrogolf handler om at få gode oplevelser med golf og om at lære at begå sig på en golfbane. Sikkerhed, grundlæggende teknik, golfbegreber og ikke mindst kammeratskab er grundelementerne i mikrotræning.

Alle børn er velkomne til at komme og prøve mikrogolf og det kræver ingen forudsætninger at være med. Med et par almindelige praktiske udesko kan man komme i gang. De få jern, man har brug for i starten, kan man låne af proshoppen.

Vi glæder os til at møde endnu flere mikro golfere i Roskilde Golf Klub.

Anne Sofie Siebuhr, kontaktperson for mikrogolf

Har du lyst til at være med, så kan du som nævnt møde op onsdag kl. 17-18.

Her kan du læse mere om mikroer i Roskilde Golf Klub – nederst på siden kan du se kalenderen, hvor mikrotræningerne er sat ind. Så ved du præcist, om der er mikrotræning den onsdag, du gerne vil komme.

Herunder kan du se en række billeder fra mikrogolf – både træning og hygge.