Seniorer på Skovbo-tur med bane- og hjerneudfordringer

Mandag den 10. maj havde dagens matchleder, Arne Beyer, sat Seniorklubben stævne til en fornøjelig dag på Skovbo Golfklubs udfordrende bane.

Tilmeldingen meldte om 30 seniorspillere af begge køn men på grund af afbud blev fremmødet på 28 spillere.

For ikke at træde i de samme sko og spille stableford hele tiden havde matchlederen valgt, at der skulle spilles en omgang Hallington-golf med indlagt puttekonkurrence.

Det blev lidt udfordrende at skulle sætte tankegangen i andre omdrejninger end stableford – men det lykkedes.

Matchlederen havde samtidig anmodet vejrguderne om godt vejr, hvilket vi også fik efter at have kigget lidt på det lidt tætte skydække, som dog forsvandt og solen brød frem med temperaturer op mod de 25 grader med næsten ingen vind (perfekt golfvejr).

Efter lidt tællen frem og tilbage lykkedes det at få points og puts talt sammen til præmieuddelingen og resultatet blev således:

Puttekonkurrence, damer:

  1. Anne Grethe Clausen, 31 puts,
  2. Grete Riisegaard, 33
  3. Kirsten M. Hansen, 36

Puttekonkurrence, herrer:

  1. Thorkild Rasmussen, 32 puts
  2. Henning Jensen, 33
  3. Ejvind Jensen med 34

Resultat Hallington:

Damer

  1. Eli Olsen
  2. Kirsen M. Hansen,
  3. Anne Grethe Clausen

Herrer

  1. Poul Erik Vittrup
  2. Henning Jensen,
  3. Ole Strangholt

Efter spillet blev der nydt et par stykker mad samt lidt drikke på den varme terrasse hvorefter kursen blev sat mod Roskilde efter en lidt anderledes dag med at spille golf.

Her kan du læse mere om seniorgolf, der hele sommeren spiller torsdag morgen/formiddag – det er muligt for flere at være med.

På billedet i toppen kan du se alle vinderne sammen med matchleder Arne Beyer. Herunder er der flere billeder fra præmieseremonien.