Hul 2, 3 og 9 på par 3 banen delvist lukket et par dage i uge 15

Nu kommer de første synlige tegn på, at den nye 9-huls bane bliver bygget.

I uge 15 – fra mandag den 12. april til fredag den 16. april – bliver der fældet træer ved hul 9 og renset buske ved hul 2-3. Dette arbejde varer 1-2 dage hvert sted, så når du kommer ud på banen, kan du risikere, at hul 3 og hul 9 er lukket – og at der er lavet en midlertidig green til hul 2 før åen.

Der er ikke sat præcis dato på arbejdet, så vi ved ikke, om der startes mandag eller først en af de andre dage i ugen.

Undervejs i byggeperioden kommer der andre tidspunkter, hvor det er nødvendigt at lukke enkelte huller. Men hele året vil der mindst være seks huller i spil – og som oftest flere end seks.

Der bliver sat skilte op ved de enkelte huller, så du ved, hvad der sker den pågældende dag.