Vinterbane åben – klubhus og proshop lukket – hold afstand

Restriktionerne i forhold til corona-pandemien, som lige nu gælder til og med søndag den 7. februar 2021, giver ikke de store ændringer i Roskilde Golf Klub. Klubhuset vil fortsat være lukket. Restaurant Birdie må ikke modtage gæster, men må stadig sælge take away. Proshoppen skal holde lukket.

Der er dog kommet et forsamlingsforbud på 5 i stedet for 10 og ekstra krav om at holde afstand – fra 1 til 2 meter. Det skal vi være specielt opmærksomme på ved teesteder (ikke mindst hul 1) og på greens, men også i baghal, på drivingrange og andre steder, hvor vi traditionelt kommer tæt på hinanden. Afstandskrav på to meter og forsamlingsforbud på fem gælder derfor også, når/hvis Restaurant Birdie holder åbent for salg af pølser/bøfsandwich og drikkevarer i kiosken ved hul 12 samt besøg på toilettet samme sted. Dette toilet bliver i øvrigt rengjort hver dag.

Undgå også at røre ved flag, andre spilleres bolde, jern mv. – og gå hjem efter spil.

God fornøjelse med vinterbanen – heldigvis kan vi spille golf under disse kontrollerede forhold.

Her får du et overblik:

  • Afstandskrav: 2 meter
  • Maks antal forsamlet: 5 personer
  • Klubhus: Lukket
  • Toiletter: Lukkede – dog åbent i toilettet ved hul 12
  • Par 3 banen: Lukket
  • 18 hullers banen: Lukket
  • 18 hullers vinterbanen: Åben – kan bookes og spilles af alle medlemmer – greenfee for gæster er 200 kr., som overføres på mobile pay 69944 (150 kr., hvis man spiller med et medlem)
  • Baghal: Åben – dog er porten lukket, så du skal bruge kode for at kunne komme ind. Koden er 1/5 2020 sendt til alle medlemmer med skabe i baghallen. Husk mundbind
  • Proshop: Lukket
  • Sekretariat: Lukket for personlig henvendelse og telefoner, men der bliver svaret på mail sekretariat@roskildegolfklub.dk
  • Restaurant: Lukket for servering men åben for take away. Udvalgte dage er der desuden åbent for salg i kiosken ved hul 12. Læs mere om Restaurant Birdies tilbud

Bemærk, at forsamlingsforbuddet gælder overalt – hos os i golfklubben vil det altså sige på banen, ved klubhuset, i baghallen og på parkeringspladsen.

Lukningerne gælder til og med 7. februar 2021. Regering og sundhedsmyndigheder melder senere ud, om restriktionerne bliver forlænget.

Her finder du mere information om vinterbanen – herunder mulighed for at printe scorekort, se oversigtskortet og se, hvor mange slag du har på vinterbanen i forhold til dit handicap.