Mads VL og Johanne HS vandt klubmesterskaberne i slagspil

I weekenden blev der afholdt klubmesterskab i slagspil og i single stableford (mixed). Der var ikke så mange tilmeldte, som der plejer at være (konfirmationer, familiefester og andet festivitas, der har været udsat p.g.a. covid-19, er nok en af årsagerne til de færre tilmeldte).

Se billeder nederst.

Lørdag formiddag var vejret en udfordring – regn og kulde – men resten af weekenden havde vi godt golfvejr. Der blev som sædvanlig spillet rigtig flot golf (så husk det nu alle medlemmer. I kan nå det endnu – kom ud og se klubmesterskaberne i hulspil d. 19.-20. sept.).

Vinderne i slagspil:

  • Herrer: Mads Viemose Larsen, 145 slag
  • Damer: Johanne Heidebo Svendsen, 164 slag

Bedste spiller i:

  • Herre senior: Jan Birger Nielsen, 163 slag
  • Drenge junior: Mads Viemose Larsen, 145 slag

Vinderne i single stableford championship (mixed)

  1. Nicolai Lynæs, 80 point
  2. Thomas Dyrekær, 71 point
  3. Jørn Dehn Møller, 71 point

Vi glæder os til at se jer alle sammen til kåring og præmieoverrækkelse d. 20. sept.

Matchledelsen

Inger-Lise Jørgensen