Tre puljevindere i regionsgolf – afslutning 10. oktober

I regionsgolfturneringen i år har vi haft 12 hold tilmeldt. Turneringen i år har været lidt anderledes, da der på grund af corona-lukningen kun er spillet en kamp mod hver modstander.

I år havde vi tre pulje vindere, Veteran C med holdkaptajn Viggo Clausen, B-holdet med holdkaptajn Henrik Lyngkjær samt senior SB5 med holdkaptajn Solveig Kaas.

C-holdet tabte deres første puljekamp, men både B holdet og SB5 nåede til semifinalen, hvor de så tabte. Stort tillykke til alle tre hold, dejligt at vi havde tre puljevindere i år.

Som noget nyt afholder vi fælles afslutning for alle deltagere, som har spillet regionsgolf i år.

”Afslutningsfesten” er den 10. oktober 2020 med gunstart kl. 10.30. Efter vi har spillet 9 huller, er der fællesspisning og diverse taler, præmieuddeling m.v.

Der er åbnet for tilmelding i GolfBox. Det koster 30 kr. at deltage.

Mødetid på dagen kl. 10.00 i klubhuset til info samt inddeling af hold.

Håber på stort fremmøde.

På billedet er det senior B holdet med holdkaptajn Solveig Kaas yderst til højre.

Her finder du siden med regionsgolf.

Koordinator

Erik Christiansen