Kom til F. J Poulsen match på søndag 23/8 2020 – frist onsdag

Du har til onsdag aften – med mindre der bliver udsolgt før – til at overveje, om du skal med til F. J. Poulsen Anlægsgartneri match søndag den 23. august. Der er i skrivende stund 75 tilmeldt, men der er stadig pladser tilbage.

Alle starter kl. 9 (gunstart) – og efter dagens 18 huller byder dagens sponsor, F. J. Poulsen A/S, på mad og drikke i Restaurant Birdie.

Udover præmier til vinderne i de tre rækker er der også præmier til længste drive og nærmest flaget.

Du skal logge ind i GolfBox for at tilmelde dig. Du finder matchen i venstre menu-kolonne, nederst under “Klubturneringer”.

Det koster 100 kr. at være med, og deltagerne bliver opdelt i tre rækker efter golf-handicap.