1. hold herrer bliver i 1. division – 3. hold i kamp på skrivebordet

Efter weekendens sidste spillerunde kan vi gøre sæsonen op med henblik på op- og nedrykning, og dog ikke helt alligevel.

Vores 1. hold i 1. division var i Dragør, hvor de mødte rækkens formentlig bedte hold, Næstved. Det blev da også til et nedelag, og efter de tre foursomes så det ud til at blive et stort nederlag, men blandt andet takket være singlesejre til vores unge spillere, Nicklas Mølholm, Mads Emil Boas og Jakob Falk samt Andreas Hillersborg, så var det var det de mere rutinerede, Lasse Frølich og Rasmus Olskær der tabte deres singler, så holdet som helhed tabte 10-8. Lasse var i øvrigt oppe imod vores tidligere træner og Lasses assistent, Martin Hansen.

Samtidig spillede Dragør og Korsør i Roskilde, og her var der ikke rigtig nogen tvivl om resultatet, Korsør vandt sikkert 12-6, og dermed blev det Dragør der må forlade 1. division.

At vi fastholder vores plads i 1. division er virkelig en fornøjelse. Holdet har i år gennemgået et generationsskifte, hvor vores egne unge spillere i særlig grad har fået chancen og har slået til, og så er det også rart at lukke munden på de “kloge” golfeksperter, der inden sæsonen påstod, at vi ikke var berettiget til et hold i 1. division.

Vores 2. hold i 4. division havde allerede inden weekenden vundet rækken, men det forhindrede dem ikke i at slå Midtsjælland med 12-0 og dermed sætte en tyk streg under placeringen, hvorefter de rykker op og for næste sæson får mere modstand i 3. division. Det er en fornøjelse også her at se kombinationen af unge spillere, der har været igennem vores juniorafdeling, danne hold med lidt ældre spillere med masser af rutine.

Vores 3. hold i 5. division tabte sin kamp til Værebro med 9-3, og det resultat betyder at vi sammen med Værebro, Frederikssund står helt lige i relation til at finde en nedrykker. Her ved vi at Værebro går fri, men vi er ikke sikre på, hvordan reglerne skal tolkes med hensyn til at finde den anden nedrykker, så der er en dialog med DGU for at få det afklaret. Vi er nede i at tælle hvor mange huller, de enkelte hold i de indbyrdes opgør har vundet. Som der stillingen vises lige nu, så rykker vi ned, men vi giver ikke så let op, og da slet ikke når reglerne ikke synes klart defineret. Havde vi bare fået et point mere i matchen og tabt 8-4, så havde vi klaret frisag, men 9-3 kan være for stort et nederlag.

Opdatering 18. august 2020: DGU har afgjort sagen og det er endt med, at 3. holdet desværre rykker ned, så både 3. og 4. holdet i 2021 er i kvalifikationsrækken.

Vores 4. hold i Kvalifikationsrækken spillede et meget tæt match mod Ishøj, hvor Ishøj til sidst kunne trække det længste strå og vinde 6,5-5,5. Matchen betød ikke noget, for holdet var uden chance for oprykning, men det viser, at vi i klubben samlet set har en bred og spilledygtig trup der berettiger til fire divisionshold på herresiden, for ellers vil vi have for mange dygtige spillere, der ikke kommer i spil.

Gerhard Klaschka