Afgørende kampe i divisionen i weekenden

I kommende weekend afgøres det hvordan denne afkortede Corona golfsæson slutter for Roskilde Golf Klubs herre divisionshold.

Hvor der i visse rækker er spænding om udfaldet, så er det i andre rækker allerede afgjort inden weekendens afsluttende match.

Vores 1. hold i 1. division skal i Dragør kl. 8 møde Næstved (med vores tidligere træner Martin Hansen på holdet), og her skal vi gerne have points, for så er vi sikre på at blive i rækken, med mindre Dragør i den anden match ikke vinder over Korsør, og den match spilles i Roskilde, så lørdag er der mulighed for klubbens medlemmer at følge det opgør på egen bane.

Næstved er formentlig rækkens stærkeste hold, så vi skal virkelig være klar på lørdag hvis ikke vi selv vil afgøre udfaldet.

Til dagen er følgende spillere udtaget: Rasmus Olskær, Jacob Falk, Lasse Frølich, Mads Emil Boas, Andreas Hillersborg, Lucas Mannich, Nicklas Mølholm og William Bredtved.

Vores 2. hold i 4. division skal i Odsherred kl. 8 møde Midtsjælland – reelt set et opgør uden betydning for os, da vi allerede har vundet rækken.

Til dagen er følgende spillere udtaget: Carsten Nielsen, Steven Kitchen, Jakob Szöts, Martin Pedersen, Mads Larsen, Lasse Sonne og Bjarke Reggelsen.

Vores 3. hold i 5. division skal i Frederikssund kl. 9 møde Værebro, og holdet skal som minimum dele matchen for selv at klare sig fri for nedrykning, alternativt er holdet afhængig af at Smørum slår Frederikssund, og så bliver det et opgør om indbyrdes kampe mellem Værebro, Frederikssund og os om hvem der skal rykke ud.

Til dagen er følgende spillere udtaget: Christian Kindall, Christoffer Thorhauge, Henrik Friis, Niklas Fischer, Gustav Klaschka, Oliver Laursen og Sofus Hansen.

Vores 4. hold i Kvalifikationsrækken skal kl. 9 i Hedeland møde Ishøj i en match, der alene har betydning for de sekundære placeringer.

Til dagen er følgende spillere udtaget: Andreas Frandsen, Kasper Greve, Emil Lyseen, Mathias Hansen, Victor Barsøe, Claus Barrett og Marcus Jensen.

Når vi ser de enkelte hold igennem er det en fornøjelse at se kombinationen af flere ældre spillere fra klubben og mange unge spillere – det vider om at vi har et rigtigt godt miljø med mulighed for at motivere de unge spillere til at forsætte med golfen.

Held og lykke til alle hold.

Gerhard Klaschka