Så er det på onsdag den 10. juni kl. 19, at natur- og miljøudvalget holder årets nattergaletur. Alle er velkomne til at deltage.
Kommer der mange, så deler udvalget deltagerne i mindre grupper.
“Vi mødes ved trappen ved klubhuset kl 19, tager en rundtur på banen, ser og lytter, får fortællinger om naturen på banen, arbejdet i natur- og miljøudvalget og slutter af med kaffe og kage og forventer at være færdige senest kl 22,” fortæller Jan Eriksen og Henning Nordstrøm fra natur- og miljøudvalget.
Her kan du se et lille oplæg om naturen på banen, som natur- og miljøudvalget lavede midt i maj.
Mange medlemmer er i øvrigt meget opmærksomme på dyrelivet på golfbanen – ikke mindst svanerne og deres unger har stor opmærksomhed. Herunder kan du se et udpluk af de billeder, medlemmerne har taget. Nogle af billederne stammer fra Roskilde Golf Klubs Facebookgruppe, fra medlem til medlem, andre er blevet sendt direkte til webmaster.
En opfordring herfra: Tag meget gerne billeder af dyr og natur, men også af medspillere i gode situationer på banen, ved klubhuset eller andre steder og send dem gerne til mig til brug på hjemmesiden.