Damedagen klar til ny sæson – infomøde 24. marts

Damedagen, der spiller om fast om tirsdagen og derudover har forskellige sociale arrangementer og golfudflugter i løbet af året, er nu klar med program og aktiviteter for 2020-sæsonen.

Både tidligere deltagere og nye er velkomne til at være med – og for at sikre, at nye kommer godt i gang, så er der 24. marts kl. 19 et informationsmøde i klubhuset. Mødet er både for helt nye medlemmer af Damedagen, men også for andre, som søger nogen at spille med.

Start 7. april – modeshow 14. april
Første spilledag er tirsdag den 7. april. Af andre højaktuelle datoer er 14. april, hvor der er det traditionelle modeshow klubhuset i samarbejde med Proshoppen.

Du kan være med i Damedagen, uanset dit golfhandicap. Med andre ord er der åbent for spillere fra handicap 0 til handicap 54.

Der er tilmelding til Damedagen via GolfBox. Log på og vælg “Klubturnering” nederst i menuen til venstre.

Der er tilmelding til:

Hvis du tilmelder dig 9 hullers klubben, kan du ikke i løbet af sæsonen skifte mellem at spille 9 eller 18 huller. Damerne i 9 hullers klubben går ud på faste tider kl. 17.00, 17.07 og 17.15 og altid fra tee 1.

Når man er tilmeldt 9-hullers klubben, har man har også mulighed at spille sammen med 18-hullers damer, hvis der er to andre fra 18-hullers klubben, der kan være markør for hinanden på de sidste 9 huller. Husk altid at gøre medspillerne opmærksom på det, inden I slår ud.

Kontingentet til Damedagen er uforandret 300 kr., som betales samtidig med tilmelding (bemærk at det ikke længere er muligt at indbetale kontingentet til en bankkonto, da kontoen er lukket).

Husk tilmelding til de enkelte tirsdage + tidsbestilling
Når du er tilmeldt Damedagen, så skal du også tilmelde dig de enkelte tirsdage, hvor du kan spille. Det kan gøres på en gang til alle tirsdage, du kan spille – fra ca. den 15. marts.

Når du har meldt sig til en bestemt damedag, så skal du også booke tid til at spille på selve dagen. På Damedagens side kan du se de tider, som Damedagen har fortrinsret til. 96 timer før Damedagen frigives ledige tider til øvrige spillere i klubben.

Også i år er det er der seks tællende runder i hver sæson.

Spillerfordelingen i de tre rækker er uforandret, A-rækken fra hcp. 0-23.0, B-rækken fra 23.1-29.0 og C-rækken fra 29.1-54.0.

Du kan se turneringsplanen for forårssæsonen på Damedagens side, hvor der også er mere information.

Fællesspisninger
Der vil være fællesspisninger den sidste dag i måneden kl. 19.30. Tilmelding sker på en liste på Damedagens opslagstavle.

Venskabsmatch
Vi spiller mod damerne i Køge Golf Klub den 19. maj 2020 kl. 10.00 og håber, vi kan holde fast i pokalen.

Endagsudflugt
Grundlovsdag fredag den 5. juni går udflugten til Nivå Golf Klub og med gunstart kl. 8.30. Arrangementet inkluderer greenfee og frokostbuffet bestående af 1 lun ret, 2 kolde anretninger, 2 salater og hjemmebagt brød til den fine pris af 395 kr.

Tilmelding er åbnet på Damedagens side.

Forårsafslutning
Forårssæsonen afsluttes den 30. juni, hvor der vil være gunstart kl. 15 og fællesspisning og præmieoverrækkelse efter matchen.

Efterår
Efterårssæsonen starter op d. 7. juli.

Damedagsudflugt
Damedagsudflugten er fastlagt til fredag og lørdag d. 28. og 29. august. Vi arbejder på at finde et godt sted til fornuftig pris.

Efterårsafslutning
Vi afslutter sæsonen den 22. september med gunstart over 11 huller kl. 15 efterfulgt af middag og præmieoverrækkelser.

Vi modtager gerne input og forslag til nye tiltag, som I er velkomne til at sende til I er også velkomne til at ringe til én af udvalgets medlemmer.

Vi glæder os til at se jer alle til sæsonstart og modeshow den 14. april 2020.

På Damedagsudvalgets vegne
Lene Rasmussen
Formand