Frisk fisketur med ungdommen

 

 

Søndag 2/2-2020 havde Torben Madsen arrangeret fisketur på vegne af ungdomsudvalget for juniorer, mikroer og forældre. Der var fin tilslutning til arrangementet, 18 børn, unge og voksne deltog.

Vi mødtes i Roskilde Golf Klub for fælles kørsel i vored biler kl. 6.45 og kørte så mod Rungsted Havn, hvor fiskekutteren, Teisten, sejler fra. Vejudsigten sagde frisk vind, solskin og ca. 5 grader (på plussiden).

Der var gode bølger og Teisten sejlede i rask tempo ud i Øresund. Fiskeudstyret blev klargjort og de fleste forsøgte efter bedste evner at fange torsk…….. Men de bed ikke rigtigt på. Kun Rasmus havde held (eller måske er han bare dygtig) og fangede to torsk. Den ene var for lille og måtte sættes ud i vandet igen. Den anden var enoooorrrrmmmmmm (og kom med hjem).

Efter nogle timers fiskeri sejlede Teisten tilbage til Rungsted Havn. Vi havde vist fået vores ungpige-kulør tilbage i kinderne og flere af os kunne se frem til en velfortjent ”morfar” på sofaen.

Det var et super fint arrangement og det var dejligt at se ungdomsspillere, forældre og pro’er igen – uden for golfbanen.

Det er nok meget godt, vi har valgt golfsporten frem for fiskeriet. 18 mand og en fisk. Det kan man næppe leve af 😊

Søren Frøsig Rasmussen
Ungdomsudvalget