Kommunen behandler forslag om ny lokalplan for golfklubben

I denne uge skal politikerne i Roskilde Kommune tage stilling til et forslag om en ny lokalplan for Roskilde Golf Klub. Planen skal give mulighed for udvidelse af par 3 banen til en ny og stærkt forbedret 9-huls bane med bedre plads. Det skyldes, at klubben får rådighed over et areal op ad bakken bag det nuværende hul 3 på par 3 huls banen.

I forbindelse med lokalplanen er det samtidig besluttet at ændre planerne, så der fremover kun er én lokalplan, der dækker hele golfklubbens område i stedet for tidligere to.

Det er tanken, at der skal holdes offentlig høring fra den 13. december til den 7. februar og der vil være borgermøde i restauranten den 30. januar kl. 19.

Dette er dog indtil videre kun et forslag, da hele lokalplanen som nævnt kommer til behandling i denne uge. Det sker i Plan- og Teknikudvalget.

Her kan du finde forslaget til den nye lokalplan på Roskilde Kommunes hjemmesiden – på siden med dagsordenen for Plan- og Teknikudvalgets møde.