Trekløver juniorturnering – venskab med andre klubber

Søndag 29/9 havde ungdomsafdelingen inviteret juniorerne fra Skjoldenæsholms Golf Klub og Ledrborg Palace Golf Klub til at dyste om en vandrepokal i Roskilde Golf Klub.

17 juniorer deltog (heraf 8 fra Roskilde). Vi mødtes i solskin ved første tee kl. 9 og sluttede lidt regnfuldt kl. 14 ved 18. hul/klubhuset.

Trekløverturnering er først og fremmest en venskabelig turnering. Vi spillede i foråret i Skjoldenæsholm og i sommeren i Ledreborg og nu her i efteråret i Roskilde.

Vandrepokalen forblev hos Skjoldenæsholm (med gennemsnitlig stablefordpoint 33,8), andenpladsen gik til ROGK (32,8) og trediepladsen tog Ledrebrog med hjem (24,8). Flot spillet, alle.

Vi havde en sjov dag i ROGK. Vi håber at kunne gentage succesen næste år. Det er nemlig dejligt at kunne udbrede venskaber imellem klubberne for vores juniorer.

Trekløverhils
Søren Frøsig Rasmussen