9. juni: Kom og spil match mod dygtige paragolfere

Den 9. juni vil være i ”paragolf” sportens navn her i Roskilde.

Dels afholdes der en åben match for paragolfspillere og medlemmer af Roskilde Golf Klub, dels afholdes der Rehab match på par 3 banen.

DGU står for matchen sammen med RoGK, og vi forventer, at der kommer dygtige paragolfere fra hele landet.

Bl. a. har vi en forventning om, at der kommer spillere fra paragolflandsholdet. Vi taler altså om rigtigt dygtige golfspillere med meget lavt golfhandicap.

Du har muligheden for at spille med i matchen – det er bare at tilmelde sig i GolfBox. Almindelige golfspillere og paragolfere spiller mod hinanden på helt lige vilkår efter de almindelige handicapregler, så der vil være gode muligheder for at få ”smæk” af en golfspiller, som har et fysisk handicap.

Vi er sikre på, at det bliver en fantastisk dag – og i det hele taget en fantastisk oplevelse. Meld dig til nu 😊

Der er ikke noget matchfee i denne match. Spillere udefra betaler almindeligt greenfee.

På par 3 banen afholder vores egne rehab’ere match, og her er der også inviteret spillere fra andre klubber med rehab-golfspillere.

Efter matchen vil der være samlet frokost og præmieoverrækkelse for begge arrangementer. Frokosten vil være mod betaling, men vi får en god aftale i stand med Restaurant Birdie.

Kom og støt op arrangementet med din deltagelse 😊 – eller und dig selv at tage en smut ud og se på noget anderledes, men flot golfspil.

Her kan du læse mere om Rehab-golf i Roskilde og handciapgolf i det hele taget – bemærk, at der er stor forskel på “paragolf” og “rehab-golf” – det kan du læse mere om på siden, hvor der også er link til en film om rehabgolf.

Billedet er fra en rehabmatch på par 3 banen. Men paragolfspillerne kan altså begå sig på den store bane – og mange af dem har et meget lavt handicap.