Ny sponsor: IN-Bogføring

Roskilde Golf Klub har fået en ny sponsor i forbindelse med de nye bænke, der bliver sat op på banen i 2019.

Det er IN Bogføring, som nu bliver en del af klubbens sponsorer. Her kan du læse lidt om Inge:

Inge Nicolajsen har drevet sit eget bogføringsfirma – IN-Bogføring – her i Roskilde de sidste 10 år, ligeså længe som hun har spillet golf her i klubben.

Nu har Inge besluttet at supporte klubben med et sponsorat på vores nye flotte bænke, som kommer ud at stå på banen i løbet af sæsonen. Det er vi glade for – og der er plads til flere nye sponsorer, da der er mange bænke.

Inge udfører ekstern bogføring for en række mindre firmaer her i Roskilde, og hun arbejder dels hjemme fra – dels hos sine kunder. Det største firma Inge styrer økonomien i har 80 ansatte – så helt små er de ikke alle sammen.
Har du brug for ekstern hjælp til regnskaberne, så kontakt Inge.