Senior-kvartalsafslutning med helt særlig oplevelse

27. september deltog 56 seniorgolfere i kvartalsafslutning og spillede en hyggelig Mexican Scramble, der blev vundet af Christian Kubel, Preben Gondolf, Jan Hoffmeyer og Allan Storr-Paulsen, der modtog præmier af matchleder Ole Strangholt – se billedet med navnene i rækkefølge fra venstre.

Matchens første bold oplevede en ændring af vores bane på hul 12 – en længe ønsket ændring, nemlig at den lille tjørn foran teested 50 måtte lade livet. Henning Jensen og PEDRO drivede ud mens tjørnen stadig stod der, mens Else Dejbjerg og Kirsten Hansen afventede chefgreenkeeper Nichs arbejde med motorsaven.

Det var nogle gribende minutter for de tre spillere.

På vejen ned af hul 18 kunne de se, at der blev arbejdet med at fjerne stammen og rødderne.
Ved spisningen blev der udtalt mindeord for den lille tjørn, som mange, mange har ønsket fjernet meget længe, og som andre allerede savner.

  • Vindere i kvartalet damer Grethe Risegaard (1), Nanna Haar (2) og Inger Margrethe Nissen (3)
  • Vindere i kvartalet herrer Jan Hoffmeyer (1), Ole Strangholt (2) og Finn Ruben Dam (3)

Vandrepokalen skænket af Lise og Eyvind Møller, der uddeles til sommersæsonens samlede vinder, blev vundet af Jan Hoffmeyer.

Seniorklubben har derudover en helt særlig vandrepræmie, der kaldes PEDRO. Den gives til en person, der i kvartalet har gjort en ekstraordinær indsats. Grethe Baunbæk Hansen motiverede overrækkelsen til Svend Erik Skarsholm med hans helt enestående hjælpsomhed med at finde bolde for medspillere – se billedet.

Det var en dejlig dag, der startede med morgensang, en lille en, hyggelig golfmatch, dejlig middag i Restaurant Birdie, hyggeligt samvær, gode sange fra Poul Erik og masser af præmier og gaver til fødselarer – og til sidst lækker chokolade.

Og så er vi klar til at starte på vintergolfen fredag 5. oktober kl. 8.50.

Ejvind N. Jensen