Damedag på tur til ny venskabsklub

Damedagen har fået ny venskabsklub, så vi var 15 damer, der tog imod Køge Golf Klubs invitation til en match. Køge stillede med 52 damer og havde blandet os godt, så Roskildes damer var fordelt i forskellige bolde.

Køge havde sørget for det dejligste sommervejr og en bane, der er smuk, udfordrende og i virkelig god stand.

Vi sluttede af med fællesspisning og nød varmrøget laks med salat og brød.

Vi sluttede aftenen af med præmieoverrækkelse, hvor Køge havde sponsoreret fine præmier for de tre bedste og tættest på pinden på par 3 hullerne. Anita Andersen blev nr. 1 fra Roskilde med hele 47 points og vi er glade for at kunne fortælle, at Roskilde løb med sejren, da gennemsnitspointene pr. spiller var 34 for Roskilde og 30 for Køge.

Lene Rasmussen