Pænt besøg til Golfens Dag – infomøde tirsdag

62 potentielt interesserede golfspillere dukkede op på Golfens Dag i Roskilde Golf Klub søndag.

Gæsterne hyggede sig i fantastisk vejr med rundvisning, slagtræning, putting og konkurrence. Nærmest hullet blev vundet med afstand på 2,00 meter til hullet og blev belønnet med et gratis prøvemedlemskab.

Blandt de 62 gæster var fem fysisk handicappede, som Hans Møllegård fra Rehab-golf tog sig af

Efter de fysiske aktiviteter spiste gæsterne frokost sammen med deres guider og fik sig en golfsnak. Der var 20 guider i aktion.

Lige nu er der tilmeldt 60 prøvemedlemmer, men vi forventer flere efter informationsmødet tirsdag aften den 24. april kl. 19 i klubhuset.

Freddy Brix

Udvalg for prøvemedlemmer

Interesserede kan stadig melde sig om prøvemedlemmer her i foråret. Der er en uge til, at de første træninger starter. Her kan du læse mere og tilmelde dig.